My World, Rejser

GUIDE: EN FORLÆNGET WEEKEND I ALICANTE

DSC_0166

I september var min kæreste og jeg et smut forbi Alicante i Spanien. Selvom vi havde været på ferie i en måned i vulkanernes land, Ecuador, var det åbenbart ikke nok for os. Min kærestes kusine skulle nemlig giftes, og det skulle vi selvfølgelig ikke gå glip af! Jeg har valgt at lave en lille guide til jer, som måske har brug for en kort lille getaway til et varmt sted. Jeg synes Alicante var helt fantastisk og jeg følte faktisk ikke jeg havde brug for flere dage der, så byen er altså helt perfekt til en forlænget weekend med shopping, sightseeing, og afslapning på stranden. Der bor lidt over 300.000 i Alicante så “lidt” mere end i Aarhus, så størrelsesmæssigt er det, igen, et fantastisk sted til en forlænget weekend. For flybilletten betalte vi hver omkring 1700 kr fra Billund til Alicante tur-retur.

DSC_0057

Dagen efter vi ankom satte vi en helt dag af til sight-seeing. Vi startede ud med at spise en medbragt morgenmad ved havnen. Hvis man fortsætter lang havnen kommer man til Puerto Deportivo hvor der er en kæmpe markedsplads med boder, der sælger alt fra læder tasker til smykker. Derudover er der et kæmpe piratskib som er et museum, men der er også en bar/restaurant ombord. Efter morgenmaden tog vi en lille “stroll” ned af  Explanada de España som i kan se på billedet ovenover. På denne gade er der også boder i lange baner, så her skal man være god til at prutte om prisen, da de godt kan være lidt hårde. Jeg købte de fineste rav øreringe til omkring 80 kr og to læderpunge til en 50’er pr styk og mine obligatoriske magneter. Vores køleskab er fyldt med magneter fra hele verden, det er min version istedet for at have et verdenskort hængt op med en masse prikker på, så SKAL jeg købe en magnet uanset hvor jeg er henne. Jeg elsker at rejse, så det gør mig varm om hjertet hver gang jeg kigger på vores køleskab og drømmer mig tilbage til alle vores fantastiske rejser.

alicante

Efter vi havde kigget lidt i boder, tog vi op til Castillo de Santa Bárbara. Vi tog SELVFØLGELIG elevatoren derop, som koster omkring 2,50 euro pr mand, og det var alle pengene værd. Man kan også gå derop, men let’s be honest, hvem magter det? 😉 Udsigten deroppe var fantastisk og vejret var perfekt, så mere kan man ikke sige om det. Derefter tog vi ned til den gamle bydel i Alicante. Det er der hvor alle de hyggelige restauranter er, vintage shops, og de enormt flotte gader. Vi gik en på et turistkontor som udleverede et gratis kort til os. De kom med nogle gode råd hvor de rigtige gode butikker var osv og hvor der var lidt mere unikke butikker. Så vi tog egentlig bare kortet og traskede rundt i lang tid. Jeg fik købt de flotteste ruskind/læder sko fra en lille spansk butik til omkring 450 kr, det er altså super billigt!! Skoene er lavet fra spanske køer og produceret i Spanien, ja så bliver det vist ikke mere spansk 😀 Derudover brændte jeg mit kort af i Mango, jeg elsker den butik og det var endda nogle køb som jeg endnu ikke har fortrudt. I kender godt det, når man er på ferie og bliver lidt for inspireret og ærger sig ret meget når man er kommet hjem til Danmark, det er så træls! Vi endte med at spise frokost i en af de hyggelige gader, det var et helt tilfældigt sted, og sådan kan jeg egentlig bedst lide det. Vi fik den mest fantastiske ravioli, jeg kunne næsten finde på at tage tilbage, bare for den, mums! Den sidste dag vi var i Alicante spiste vi selvfølgelig paella, det dur jo ikke kun at spise italiensk i Spanien!

Resten af tiden opholdte vi os i en by udenfor Alicante, som hedder Elche. Jeg vil stærkt anbefale at man tager en smuttur dertil (30 min i bus). Byen er fyldt med palmeparker og den er simpelhent så flot og hyggelig. Brylluppet blev holdt mellem Alicante og Elche og var helt unreal. Jeg kunne sagtens finde på at komme tilbage igen, men først vil jeg gerne opleve nogle andre byer i Spanien. Jeg vil helt vildt gerne til Barcelona, har i været der og hvad kan i anbefale?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar