My World, Rejser, Travels

I’M BAAACK. Hvorfor jeg har været væk og turen går til…

Kære alle læsere.

Jeg har desværre været væk fra bloggen et stykke tid, og det skyldes til dels at mit overskud har været helt væk, efter at jeg er begyndt at arbejde fuldtid, men man siger også det lige tager nogle måneder så time’s up, men jeg kan altså også mærke, at det ligeså stille begynder at komme tilbage (sammen med sommeren). Den anden grund er fordi min gamle MAC viiirkelig har været anstrengende og langsom at skrive på. Det kunne tage op til 10 min bare at komme igang, suk! I sidste uge begyndte den endda at komme med underlige grynte lyde, hmmm. Jeg kunne mærke at jeg simpelhent manglede at blogge, så for min egen samvittighedsskyld, og da vi egentlig skal spare op til et bryllup (mere om dette i et andet indlæg!) retfærdiggjorde jeg overfor mig selv, at det var okay at købe en ny computer, for det var jo altså lidt synd for mig.. 😉

Så nu er jeg STÆRKT tilbage, med en ny Macbook Air, mums! Siden jeg sidst skrev et indlæg er der jo sket en masse, og en af de ting er jo, at jeg er blevet forlovet med min kæreste igennem 5 år. Jeg er så glad, forundret og lykkelig! Jeg skal nok skrive et indlæg om, hvordan det gik til. I dette indlæg vil jeg nemlig snakke om sommerferieplaner. Hvis I læste mit indlæg om nytårsforsætter, så havde K og jeg jo planlagt vi skulle gå ned af Hærvejen. Det skal vi også, men det bliver nok bare en weekend i August hvor vejret stadig er godt. Jeg har taget 2 uger fri i starten af Juli, hvor det blandt andet var planlagt, at vi skulle vandre lidt der, meen så var K ekstra sød. Vi sad og kiggede flybilletter rundt omkring, og konkluderede at vi kunne komme til London for 400kr ialt, hvilket selvfølgelig var det billigste vi fandt. I foråret var vi jo i London, så det er ikke fordi trangen helt var der, plus at mit kriterie var at der så enten skulle være pool på denne ferie, men jeg ville allerhelst at det var en by som ligger ud til vandet. Ellers glemmer man lidt at holde ferie på den rigtige dovne måde. Storbys ferier hvor man vandrer rundt i timevis, kan man jo altid tage på, og derudover er der jo noget med den der regn i London. Nå, men vi kiggede på alt fra Palmero (Italien) til Nice og Maldiverne, men jeg synes bare det var begrænset hvad AirBnB havde at tilbyde også har vi jo også et budget. Pludselig fandt vi en god pris til Athen (ingen af os har været i Grækenland før) og et meget lækkert sted på Airbnb. Jeg har drømt længe om, både at komme til Athen men også Santorini. Problemet er at Santorini er dyr, og der hvor man ser alle de smukke billeder og lærke pools, koster det selvfølgelig en million at bo. Vi var dog lidt bekymret om flygtningesituationen i Grækenland lige nu, da det var meget slemt sidste år. Men det lyder til at der er OK kontrol over det, så det skal nok gå alt sammen 🙂 Nedenstående kan I se billeder af den meget smukke lejlighed vi skal bo i, i nogle dage. Resten af tiden har vi booket et billigere sted, men også i centrum. Det gode ved denne tur er, at vi både får pool, men også strand da Athen ligger ud til vandet, win! Jeg glæder mig!

Skærmbillede 2016-05-28 kl. 16.40.32 Skærmbillede 2016-05-28 kl. 16.40.50 Skærmbillede 2016-05-28 kl. 16.41.06 Skærmbillede 2016-05-28 kl. 16.41.38These pictures are borrowed from AirBnB

 Hvis I har nogle gode tips til Athen, må i meget gerne smide en kommentar, da vi er helt på bar bund!

God lørdag derude <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar