My World

Hvad er det lige en indkøbselev er?

image1

Igår kom jeg endelig hjem fra mit sidste hovedforløb på Business College Syd, som har beliggenhed på Mommark (Als). Jeg mangler stadig 1 uge på Mommark, hvor jeg skal have et fag der hedder udvidet indkøb. Når jeg har afsluttet denne uge er jeg endelig færdig med at rejse ned til Als. Jeg har stadig et valgfag tilbage (man skal have 3 i alt), men dette tager jeg hjemme i Aarhus heldigvis. Det hedder International handel. Udover dette har jeg taget et valgfag i Logistik og et supplerende valgfag i tekstil kendskab. Men hvad gør alle disse fag og hvad er det egentlig jeg er ved at uddanne mig som?

For 2 år siden besluttede jeg mig for, ikke at fortsætte på universitetet, da jeg ikke kunne se en fremtid for mig selv med den uddannelse. Jeg gik igennem en kæmpe soulsearch, hvilket egentlig var en rigtig hård periode, men heldigvis havde jeg K, mine venner og familien som var en utrolig god støtte i processen. Jeg fandt ud af, at jeg egentlig hele tiden har skulle lave noget kreativt. Jeg har bloggen, som jeg selvfølgelig ønsker vokser med tiden, men jeg manglede noget mere. Noget der kunne motivere mig til, at gå på arbejde hver dag. Jeg havde en smule kendskab til indkøb, men jeg vidste overhovedet ikke hvad det gik ud på. Efter at have læst en masse om Teko, designskolen, og selvbetalte uddannelser,  stødte jeg på at være indkøber. Det er jo en blanding af en masse kontorarbejde men det kreative er helt sikkert også indover. Du skal være med til at udvælge designs, farver og finde frem til de rigtige leverandører der kan udføre dette. Man skal have en god kundekendskab og være up to date indenfor mode/interiør verden, hvilket jeg jo bestemt føler jeg er.

Jeg følte med det samme, at det helt sikkert var en uddannelse der var værd at tage da der er så mange muligheder indenfor dette, man kan bygge videre og det er derudover muligt at arbejde sig op. Jeg begyndte derfor på HGS på Aarhus Business College, som er et kursus på cirka 2 måneder så vidt jeg husker. Denne kan man tage, hvis man har en gymnasial uddannelse i forvejen. Der er 3 retninger, man kan tage på sådan et kursus. Enten er det handel, kontor eller detail. Efter dette kursus, var det nu muligt for mig at blive indkøbselev (og alt indenfor handel) i en virksomhed, så det var bare med at søge et arbejde. Mit drømmejob var helt klart hos Bestseller, men det var ikke det de højere magter havde i tankerne, for jeg endte nemlig hos JYSK Nordic, ude på deres hovedkontor i Brabrand. Jeg sidder på området sengelinned, lagner og alt til badet. Det var utrolig hårdt, til at starte med. Der er en masse ting som man forventer, så man på nogen punkter godt kan blive skuffet, også er der andre ting man får lov til at gøre, som man aldrig havde turde drømme om 🙂 Min uddannelse tager 2 år og jeg er igang med mit 2. år som elev. Når året er slut, bogstavelig talt, er jeg færdig som elev. Det er vildt at det har gået så stærk. Til daglig arbejder jeg fuldtid, og i løbet af ens uddannelse har man mindst 7 uger på skole. Skolen består af 2 hovedforløb og mindst 3 valgfag. Hovedforløbene skal man tage nede i Mommark, da det pt er det eneste sted man kan læse indkøb (jeg synes dog at have hørt, der er åbnet noget på sjælland). Valgfagene kan man både tage dernede og hjemme, udbudet vil selvfølgelig variere. Det er ærlig talt, pisse nederen at være væk hjemmefra og hårdt. Det føles ligesom at være på efterskole, da man sover, går i skole og spiser alle måltiderne der. Men det er også lidt afstressende at komme derned.  Til november skal jeg op og forsvare min fagprøve, som jeg skal aflevere i oktober. Når jeg er færdig vil jeg kunne kalde mig selv indkøbsassistent og have et diplom på en handelsudannelse med speciale i indkøb. Jeg aner slet ikke hvad der skal ske, når jeg engang er færdig. Jeg er fast besluttet om, at det skal være indenfor tekstil. Så enten vil jeg proppe nogle flere kursus ovenpå eller fortsætte i JYSK, hvis den rette mulighed byder sig. I sidste ende kommer det an på K, som afleverer speciale nu til sommer. Hans uddannelse er ret bred, men indenfor den gren er der flest job muligheder i København, så vi må se hvor vinden bringer ham, også følger jeg bare med 😉

Hvis I har nogle spørgsmål angående min uddannelse, eller det at være indkøbselev, så er I velkomne til at spørge <3 Billedet er forresten taget på Mommark, det er så langt ude at det er der hvor kragerne vender, jeg har nemlig selv set det, men der er nu meget smukt.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar