Bryllup

HR OG FRU SKOU BEDOYA DEL 4

Efter dans i teltet var der 1 time til maden var klar, så der var tid til at sidde i græsset, gå rundt at spille og snakke med gæsterne. Det var så hyggeligt bare, at kunne sidde at slappe af med en drink i hånden og få nogen gode snakke med dem man måske ikke sidder til bords med inden maden, hvor man jo bliver lidt opdelt. Vores fotograf Sergio fik os alle samlet og fik skudt nogen gruppe billeder, som vi havde aftalt med ham på foran. Det er ikke fordi, vi er til det helt opstillede men samtidig var det vigtig for os at få nogen gode billeder med vores tætteste venner og familie. Endnu en gang, fik han det skudt så det virkede meget naturligt og vi er så glade for resultatet. Jeg kan ikke vente med at få printet dem ud og lave en fotobog/få hængt nogen af dem op i vores (måske snart nye) lejlighed. Da klokken slog 6 var maden klar og vores gæster kunne nu tage for sig af vores hjemmelavede salat-buffet og helstegt pattegris, lam, pølser og urtedeller som grillcatering stod for. Vi havde valgt ikke at have forret, men til gengæld have masser af hovedret. Lige så snart alle havde fået mad, gik alle de dejlige taler igang. Vi havde bedt vores toastmaster om på forhånd, at folk skulle holde det forholdsvis kort og at der ikke kom alt for mange taler, da vi rigtig gerne ville nå at feste og hygge inden brude valsen også. Sådan en dag skal selvfølgelig være fyldt med taler og hilsner, men jeg synes personligt det er lang tid at sidde ned fra 18-24 også mangler der måske endda stadig 2 taler efter brude valsen. Men det var langt fra kedeligt og folk fik holdt de bedste taler (som ikke blev for lange, men heller ikke for korte), den sjoveste underholdning, videohilsner fra Ecuador, sang og meget mere. Jeg valgte derudover (utraditionelt) at holde en tale for K, da der var så mange ting jeg gerne ville sige til K, som jeg ellers ikke får sagt og noget jeg gerne ville fortælle til alle omkring os. Og han fik selvfølgelig også holdt en for mig (traditionen tro). Det er ubeskriveligt, at forklare følelserne på sin bryllupsdag, de ting man får sagt til hinanden og de råd og kærlige ord man får med fra familie og venner, er så fantastisk og noget der altid vil sidde i hjertet. Inden desserten havde vi alle en lang pause, hvor man kunne få lidt mere indebords og få røget en masse cigaretter eller gå en lille tur i de smukke omgivelser. Vi gik hen til slottet med Sergio, da han havde fortalt os, at der kommer et helt bestemt lys når solen er ved at gå ned, hvor man virkelig kan få nogen fine billeder, og det må man sige at vi fik! Her havde vi også en lille stund, til at suge det hele ind og kigge hinanden i øjnene en ekstra gang og grine mega meget over hvor vildt det var, at det var vores bryllupsdag 😉

Da vi kom tilbage til teltet forsatte de sjove indslag og taler indtil vi skulle have dessert. Der fik vi den mest fantastiske bryllupskage fra “Cake Bites Rønde”. Den søde pige Theepa, som laver kagerne som en fritidsbeskæftigelse, er utrolig dygtig til hendes håndværk men også går op i, at kagen selvfølgelig skal smage mega godt. Jeg fandt hende på Facebook og var ude for, at prøve smage nogen uger inden brylluppet hvor vi blev enige om hvid chokolade og hindbær mousse på en brownie bund, og den sad lige i skabet og selve dagen. Skiltet havde jeg fundet på Ebay til ingen penge. Derudover havde min veninde lavet en chokolade-bombe og min svigerinde havde lavet en lys kage uden mælk og laktose. Aftenens sidste indslag var en Ecuadoriransk folkedans, som Kristians onkel havde arrangeret for os. Vi skulle danne 3 cirkler og danse det han nu gjorde. Alle var med og der blev klappet, hoppet og grinet en masse. Det var så rørende og hyldende morsomt at stå derinde i teltet med alle dem vi elsker, og danse sådan en folkedans. Kærligheden var stor og alle havde det største smil på læben. Stemningen var ubeskrivelig og alle dansede omkring K og jeg, det var vores dag, vores fest og vores kærlighed der blev fejret. Det var fuldstændig magisk. Efter dansen var festen igang og der blev der sat op til “ta-selv-bar” med alt hvad hjertet begærede og min fætter og kusines kæreste stillede sig bag baren og gjorde det de gør bedst – lave mega stærke drinks og sætte gang i festen 😉

Lidt i 12 skulle vi selvfølgelig danse brude vals. Vi havde op til brylluppet overvejet at få en lektion, lidt for hyggens skyld og fordi det kunne være lidt sjovt, da vi egentlig godt kan danse vals. Men det koster 800 kroner for 1 time og dem ville vi gerne bruge et andet sted, så vi øvede 2 gange derhjemme, hvilket var godt, da den virkelig skulle genopfriskes. Lige inden brude valsen øvede vi også udenfor, da jeg pludselig panikkede over om vi nu også kunne huske den – men det kunne vi da selvfølgelig og det gik lige som det skulle haha. Som så mange andre øjeblikke til et bryllup, er det her på en måde ekstra stort. Aftenen er ved at være slut og det er den første dans som mand og kone. Det er det sidste “indslag” og venner og familie klapper opmuntrende til ens dans. Melodien af brude valsen rører mig altid, jeg synes virkelig den er så smuk. Jeg havde intet slør på der kunne klippes i og jeg havde glemt at tage strømpebånd på, men det bemærkede ingen heldigvis. Der kom direkte fokus på K og hans sokker og der gik selvfølgelig drengerøv i den, med at kaste ham op og ned, hvilket også er meget tydeligt på billederne, at han synes er noget så sjovt 😉

Festen fortsatte til den lyse morgen (Jeg gik kold omkring halv 4). Jeg husker tydeligt, at imens jeg kæmpede med at få min brudekjole af (fulde mig mente bestemt godt, at jeg kunne selv) kunne jeg høre høje skrål og latter fra teltet og da hovedet ramte puden var det sidste jeg hørte, en masse synge sangen ” lavida sigue igual” med Sandro. En spansk sang, som der tit bliver sunget i Ecuador til familiefester. Alt var som det skulle være og jeg gik i seng som verdens lykkeligste kvinde.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar