Rejser, Travels

BRYLLUPSREJSE – TUREN GÅR TIL…

Da vi blev gift, faktisk inden, havde vi besluttet os for først at tage bryllupsrejsen til vinter, da jeg aldrig har prøvet at rejse et varmt sted hen om vinteren. Det var også oplagt, for der havde K måske fundet et job, da det er “dyrt” at holde ferie når man er på dagpenge. Jeg er færdig som elev start januar og det er stadig uklart hvad der skal ske, da vi ikke ved hvor K ender med et få et job henne. Han er blevet headhuntet både til Barcelona og Dublin og fået tilbud en jobsamtale i Aarhus, men alt sammen i en retning han ikke rigtig ønsker at gå desværre. Da vi ikke ved hvad der skal ske, gemmer vi den store rejse til næste år og tager en lille bryllupsrejse i efterårsferien istedet for. Vi var frem og tilbage om hvor det skulle være men havde nogen kriterier – det måtte gerne være billigt, der skulle være varmt, lidt luksus, et sted vi ikke havde været før og en spændende kultur. Så vi endte selvfølgelig på Marokko, da Afrika er et nyt kontinent for K og jeg og så fandt vi sindssyge billige flybilletter til Marrakech. Så om præcis 1 måned tager vi på en 6 dages rejse til “tusind og én nats by”. Vi har booket 2 forskellige steder, da jeg efter at have læst Christina Dueholm’s og Rockpaperdresses guides dertil, har fundet ud af at man ikke bare kan vælge et sted at bo. Og det var også svært “kun” at nøjes med 2 steder haha. Man kan bruge timevis på at sidde at vælge, for det meste er virkelig billigt og alt ser utrolig lækkert ud. De 2 steder vi har fundet ligger med 600 meters mellemrum fra hinanden oh har beliggenhed i medinaen som er er den gamle bydel i Marrakech, hvor der skulle være ubeskriveligt smukt. Vi er blevet helt draget af alle de billeder vi har set af byen og kan begge to slet ikke vente. Vi flyver på K’s fødselsdag, så det kunne ikke passe bedre.

Det første sted vi skal bo hedder “Riad Al Loune”. Mange af de riads vi havde læst anbefalinger på, var fuldstændig booket da vi åbenbart rejser i højsæson. Derfor kunne vi ikke sidde længe og surfe rundt da vi bookede det sidste værelse her.

These pictures are borrowed from hotels.com

Det andet sted vi skal bo, læste jeg mange anbefalinger om og stødte på flere billeder på Pinterest. Stedet hedder “Riad Yamina” og vi bookede via Airbnb og fik faktisk også det sidste værelse der, så det var heldigt at vi slog hurtigt til. Normalt kan det være lidt stressende at skulle bo 2 steder, men her er det oplagt når det er så tæt på hinanden og man få lidt flere oplevelser i baggagen. Det første sted er også langt dyre end det sidste, så det er også spændende at se om man kan mærke forskel på det, da de fleste steder uanset pris virkelig ser lækkert ud.

These pictures are borrowed from Riad Yamina

Hvis I har nogen anbefalinger og gode råd må I endelig gerne skrive. Jeg kan slet ikke vente til at komme afsted med K og få ordentligt fejret, at vi nu er mand og kone <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Laura Tams Bondgård at

    Hej Isabella, det lyder helt vildt spændende med jeres kommende Marokkotur! Det er en vanvittig smuk og fascinerende by. Jeg har netop lige skrevet to guides til spisesteder og seværdigheder i byen, som du kan læse på min blog verdensmadblog.dk, hvis det skulle have interesse:-) ! Også lige et meget vigtigt tip- husk at bestil en ekstra kuffert til hjemturen! For nøøj, jeg kunne købe hele byen, hvis det var! Rigtig god tur!

  • Skriv en kommentar