My World

MANDAGS UPDATE

Jeg tænkte, at der var på tide jeg lige gav en status på bloggen hvad der foregår i mit liv lige pt. Efter brylluppet befandt K og jeg os i en god bobbel, som til dels stadig er der. Men med en hektisk hverdag og en fagprøve der nærmer sig, kan jeg godt mærke at brylluppet ligger langt væk. Derfor er det fantastisk, at der venter en bryllupsrejse lige om hjørnet. På torsdag flyver vi til Marokko, Marrakech, og tager hjem igen tirsdag. Jeg glæder mig så meget til, at komme ind i den bobbel med K igen – der er så rart og hyggeligt. Jeg kan godt mærke, at brylluppet stadig fylder meget hos os, men for andre fortsætter hverdagen jo med det samme, hvor jeg stadig er helt fortryllet af selve dagen og har stadig lyst til at snakke om den konstant, godt jeg har bloggen haha. Nå men oven i bryllupsrejsen som vi bookede sidste måned, fik vi pludselig tilbudt en lejlighed! Vi har siden sidste år, gået og leget med tanken om at flytte til København. Det at få nogen nye rammer og være tættere på nogen andre, kunne være mega sjovt. K er jo ægte Aarhusianer, født og opvokset her, men har boet i udlandet af flere omgange, hvor jeg kommer fra Herning. Jeg har aldrig følt, at der var et sted jeg rigtig hørte til, før jeg kom til Aarhus. Det er vores by, og vi er ikke helt klar til at give slip endnu. Så vi har bestemt os for, at blive her de næste 2 år for, at se hvad der sker også tage snakken igen. Efter at boet i 4 år på 38 kvadratmeter, ja I hørte rigtigt, kunne jeg ikke overskue tanken om at flytte i noget der måske var 10 kvadratmeter større og med en vanvittig husleje. Jeg har længe drømt om en større lejlighed med fine detaljer og et sted hvor vi kunne bygge redde. Derfor besluttede vi os for at søge en masse lejligheder og det gav altså pote og det hele gik vildt stærkt. Vi blev inviteret til 7 fremvisninger på en uge og om tirsdagen hvor vi så denne, fik vi tilbudt den om fredagen. Vi har kunne overtage hurtig og har sagt vores elskede lille lejlighed på Istedgade op. Igår fik vi allerede nøglerne, selvom vi først overtager d. 15, og vi har allerede flyttet en masse ting. Imorgen skal vi have flyttet et stort vitrineskab, og det bliver hammer besværligt. Vi vil gerne have ordnet så mange ting som muligt, inden vi tager på bryllupsrejse, så vi kan få koblet helt af.  Det er helt vildt hvad der er sket i denne måde, som en kollega sagde: “Så du skal både flytte, på bryllupsrejse OG aflevere fagprøve?” Haha shit, when you put like that. Jeg håber, at jeg får prioriteret rigtigt 😉 Jeg kan stadig ikke helt forstå, at overstående billede er vores lejlighed. En 3-værelses på Frederiksbjerg med nyt køkken & bad og med de smukkeste paneler og stuk. Jeg er ellevild efter at indrette og håber at I alle vil følge med her på bloggen <3

Forrige Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar