Beauty, Graviditet

MINE SKØNHEDSFAVORITTER HER I GRAVIDITETEN

Rudolph Care cleansing foam // Mommy and Me // Karmameju børste // Sard Kopenhagen // L’occitane // Maria Nila 

Faktisk passer overskriften på indlægget ikke helt, da mange af produkterne har været mine favoritter inden jeg blev gravid, der er blot blevet tilføjet lidt, men mærkerne har været de samme længe 🙂 Jeg har i 2 år nu brugt Rudolph Care og det er et produkt jeg aldrig vil gå væk fra. Selvom man ikke er gravid, er det rart at vide man ikke fylder sin hud med alt muligt unaturligt. Mærket er svanemærket, økologisk og ikke fyldt med hormonforstyrrende stoffer. Bæret acai (staves rigtig açaí og udtales som en s lyd og med tryk på i’et) er et bær fra Brasilien som de bruger rigtig meget dernede. Jeg elskede det i en smoothie da jeg boede i Rio, og var noget Andrea også stødte på, på hendes rejse dertil. Det er lidt et vidunder bær, da det er fyldt med alt godt, blandt andet vitaminer, mineraler og antioxidanter. Jeg bruger “mommy and me” cremen på min mave, men også hvis jeg har fået en tør plet, eller har ømme/tørre brystvorter, men den kan også bruges til baby. Hendes cleansing foam er så god og min hud bliver rigtig blød når jeg bruger den, den er virkelig uundværlig. Jeg elsker også hendes scrub, da den virkelig giver noget fugt til huden. Mange synes man bliver lidt fedtet af den, men jeg elsker den som en del af min aftenrutine. Fra JYSK fik jeg blandt andet i afskedsgave Karmameju tørbørsten, som jeg bruger inden badet på hele kroppen. Den hjælper blandt andet til at reducere cellulite og forbedre hudens styrke og struktur. Hvis det er ren selvforkælelsesdag bruger jeg derefter min bodyscrub fra Sard Kopenhagen. Min hud bliver så blød og igen er produktet her 100 % naturligt. Når jeg så går i bad bruger jeg Maria Nila, som er den første shampoo/balsam i mange år, jeg fortsat vil blive med at bruge. Jeg har ikke været så “loyal” overfor hvilke produkter jeg har brugt til at vaske mit hår, men med Maria Nila har jeg virkelig kunne mærke en forskel. Jeg vandt en kæmpe pakke derfra sammen med min søster, og har siden da tilkøbt en masse.  Deres produkter er 100% veganske og er ikke testet på dyr. Ingredienserne er i høj kvalitet og det er et produkt mange gravide bruger da det er parbenefri. Sidst men ikke mindst min elskede olie fra L’occitane, som simpelthen dufter så dejligt og hjælper med at opstramme og pleje huden. Den er fyldt med mandel og camelina olie samt omega 3+6. Jeg blander 2 sprøjt med en parfume fri kropscreme fra Matas og smører hele min krop ind i det.

Jeg er lidt en produkt-freak, så dette var blot et udpluk af nogen af mine favoritter, men jeg skal nok lave et mere uddybende indlæg om alle de produkter jeg bruger inden for de forskellige mærker.

Jeg håber at I får en helt fantastisk solskins torsdag derude <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Nikki Lund at

    Lækre og ikke mindst smukke produkter! 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

  • Skriv en kommentar