Graviditet, My World

SOMMERHUSTUR + GRAVID UGE 32

Badebolden var en tur i sommerhus denne weekend og man må sige at vejret var perfekt til en weekend getaway. Vi var taget med K’s familie til Juelsminde i et dejligt sommerhus med indendørs pool og stor terrasse. Her sad vi og kogte hele weekenden, hyggede og spiste lækkert dansk sommermad. Det var rigtig rart at koble af og nyde solen, det er vildt hvad vejret kan gøre for sådan en tur og ens humør 🙂 Derudover besøgte vi Hjarnø hvor vi sejlede med en færge fra Snaptun (10 min fra vores sommerhus og 5 min med færgen). Der var så hyggeligt og en rigtig god ø-stemning.

Jeg er nu gået ind i uge 32 og har derved kun 8 uger til termin! Ved ugens udgang vil hun veje 2 kg  og her fra går det stærkt. I de kommende uger vil nogen babyer tage dobbelt så meget på, så jeg har hørt man godt kan blive lidt træt 😉 Det går dog fint med træning og jeg håber at kunne steppe et par uger endnu. De sidste babykøb er ved at komme ind af døren blandt andet stofbleer som jeg længe har udsat at købe, da det faktisk er ret dyrt. Vi fandt dog nogen rigtig fine i neutrale farver og til en god pris på coop’s hjemmeside lige her. Jeg har også lavet en bestilling på Apopro som blandt andet havde Olivy babycare på tilbud. Det skulle være et vidunder produkt for at undgå røde numser og være utrolig skånsomt. Nu mangler vi blot noget vat/skumklude til puslepladsen også er vi færdige. Af lidt “overflødige ting” har jeg har også købt en babylampe fra Maseliving som skal sættes op henne ved sengen, samt en flagranke fra Numero 74 og så er lille pigens værelse på plads.  Det er så hyggeligt at gå og indrette det og bygge redde og så endda have tid til det 🙂 I denne uge har jeg min sidste lægetid og ellers har K fri torsdag og fredag så det bliver rigtig rart at få nogle ekstra fri dage med ham <3 Jeg håber at I får en dejlig uge i det skønne vejr!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar