My World

UGEN DER GIK

Et forsinket “ugen der gik indlæg”. Jeg skulle have lavet det igår, men grundet en pludselig læge tid (da jeg glemte den oprindelige i sidste uge, ups!) og det gode sommervejr, var jeg nødt til at udskyde det til idag 😉 Sidste uge var så god til dels på grund af det fantastiske vejr og at K havde fri både torsdag og fredag, så der var ekstra tid til hygge.

Vi startede ugen dejligt ud på Grappa ved åen med pizza og lækkerier i solen. Jeg synes egentlig at spisestederne ved åen er en smule “overrated” (med undtagelse af Grappa og Römer) men alligevel ender jeg tit der, da der er sol hele dagen 🙂

Da det gode vejr fortsatte var det oplagt at vaske alt lille pigens tøj. Det tog flere dage men det var faktisk rigtig hyggeligt, at hænge det op og folde det fint sammen og putte på plads i skufferne. Jeg kunne godt mærke at jeg fik et lille sug i maven.

Da jeg ventede på alt vasketøjet blev tørt lå jeg og slikkede sol, hørte musik, spiste frugt og drak min yndlings drik for tiden nede i gården. Ah ja, det gode barselsliv.  Kristians niece kom senere på dagen og var med til at spise udenfor. Onsdag kom min veninde forbi og vi fik lækre sandwich fra Mr. Mums. Jeg fik absolut ikke taget nogen billeder da jeg var alt for sulten 😉 Torsdag tog K og jeg til Aarhus kræmmermarked hvor vi spiste pølser i solen og fik blandt andet købt en pizza sten, som vi selvfølgelig indviede samme dag. Efterfølgende hyggede vi med et af hans yndlings spil. Noget med at man skal lave en kur mod en virus der spreder sig. Fredag ville han gerne forkæle mig med en morsdags gave af et stykke tøj, hvor jeg kunne føle mig godt tilpas i med dunken <3 Jeg valgte den fineste kjole fra Lollys Laundry som er min nye favorit. Maven er så fin i den og den er også god til efter fødslen (den er løs og ammevenlig). Vi fik en hurtig frokost ved Nummer 24 (de har virkelig nogen gode madbrød) og derefter gik vi lidt mere rundt og nød solen. Turen sluttede vi selvfølgelig af med bubble waffles fra Olufs. K havde været så snedig at købe nogen sweetdeals så vi fik dem til halvpris.

Lørdag morgen mødtes jeg med nogen gamle venner fra Kibæk hvor jeg kommer fra. Det er dejligt når man kan mødes med nogen mennesker man ikke har set længe, men hvor alt er som det plejer. Dog er 2 af dem mine bedste veninder og vi har været venner siden børnehaven/folkeskolen. Vi spiste på Restaurant Ombord, ingen af os havde prøvet deres brunch og selvom den er i den dyre ende til 250 kroner per mand, så får man virkelig noget for pengene. Alle drikkevarer er inkluderet – the, kaffe, lemonade og nå ja Cava! Både med og uden alkohol. Det var så lækkert og vi sad der faktisk i 7 timer. Jeg kunne heller ikke mærke mine baller bagefter 😉

Søndag vaskede vi bil og spiste hos min svigermor. K snappede et billede af maven da jeg lige var gået ind i uge 33 (32+0)

Jeg håber at I havde en fantastisk og får en god kommende uge. Det ligner at vejret bliver skønt igen!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar